Close

Not a member yet? Register now and get started.

lock and key

Sign in to your account.

Account Login

Forgot your password?

Galleri

Herunder kan du se nogle af de ting du kan finde i butikken.

Hos Fundstedet lægger vi vægt på at have et rigt og spændende udvalg, så man altid kan finde en smuk ting til hjemmet eller en original gave. Det kan for eksempel være en renoveret retrolampe eller en unik pude til sofaen.

Fra gågaden ved Profil Optik går du ind i smøgen, hvor du ser vores udstillingsmontre med et udvalg af, hvad butikken byder på. Gå ind i gården og lige frem, her finder du butikken.

Tidløs bordlampe

Billedet viser en ny smuk og tidløs bordlampe, og et eksempel på en skøn retrotaske.

Retro træ køletaske/kasse

En herlig udgave af en retro træ køletaske/kasse beklædt med zink indvendig. I den er der gamle mælkeflasker, nogle med originale låg. Dugen er en af de tidligste fra Sjødahl.

Sjældne tapeter

På billedet her ses eksempler på flotte gamle og sjældne tapeter i lækkert kraftigt papir.

Gamle ure

Blandt andre gamle ure, er her et spareur, som kun går, hvis man putter en mønt i. Bagved ses en ældre kaffekande i sølvplet.

Retro køkkenting

Blandt retroudvalget, som også består af f.eks. Danildfade og Copcogryder, er der fine dele fra bl.a. Rosti, Kold og Lønborg.

Arkitektlamper

Den klassiske arkitektlampe, som rigtig mange har haft i årevis, bliver nu genproduceret i fineste stil, i de gængse farver, men nu også i lilla.

Små møbler og hylder

En ældre amagerhylde, her i en malet udgave. På den er der Lyngby askebægre og retro æggebægre i glas.

Kiksedåse

En meget velholdt Store Marie kiksedåse, bare et eksempel på mange populære retrodåser.

Retro-og gamle tekstiler

Et lækkert vattæppe og en dug i retromønster og smukke farver. Der findes også andre tekstiler med retromønstre.

Trafik gulvlampen

Ligesom arkitektlampen har vi også en ny 50�er model af trafiklampen i denne populære udgave med �Pantonfod� og med skærmfarver efter eget valg.

Gamle dåser

Smukke runde og firkantede dåser: en med Vejle Dampmølle fra FDB og en anden med billedet af en indisk skønhed med et dejfad.

Gammelt legetøj

Blandt et ofte stort udvalg af gammelt legetøj ses her en fin spilledåse, der stadig kan spille. Den har fine påmalede billeder.

Gammel legetøjskran

Ved legetøjet står også denne gamle kran. I baggrunden ses en bordlampe lavet af fedtsten og en smuk engelsk tepotte.

Gammelt legetøjskomfur

Her et flot retrolegetøjskomfur med gryder og pander. Det har stadig sine hængere til spritbriketter. Ved siden af et køleskab.

Retro og antikke møbler og stel

Et antikt og meget velholdt poleret salonbord med 2 eller 4 stole, på det står dele fra et smukt gammelt hollandsk spisestel. Vi har også dansk design såsom Quistgaard

Gammel flasker

En gammel kulørflaske fra Brugsen og fine gamle sodavandsflasker en del har stadig de originale etiketter og naturligvis porcelænspatentprop med fabrikkens navn.

Æggebægre, bordskånere m.m

Et eksempel på en fin gammel køkkenhylde. Den bærer på Ira bordskånere, æggebægre og et retro salt- og pebersæt i stål.

Retrobøjler

I butikken findes retrobøjler med plastbånd og gamle træbøjler med gamle firmanavne og telefonnumre.

Unikke lamper

Her en meget sjælden Lyfa 2-skærmslampe fra ca. 1929.

Retrotapeter

Eksempler på udvalg af smarte retrotapeter, som sælges i små stykker til dekoration og i halve og hele meter.

Ose- og lugtfrie palmeolielys

Et stort udvalg af flotte palmeoliestearinlys i mange farver, størrelser og faconer. De har en længere brændtid en alm. lys og er osefri. Derfor også egnede til astmatikere og allergikere.

Romantisk dåsefund

Flere yndige gamle dåser. Vi har Bla. gamle tobaksdåser, kagedåser, kaffedåser og apotekerflasker.

Gammelt mekanik

Fin gammel rejsegrammfon fra 1930'erne. I butikken har vi også gamle radioer og telefoner.

Fajance og porcelæn

Vi har mange dele fra mange forskellige smukke aluminiastel, både kaffestel og spisestel. Butikken rummer også billedrammer i mange størrelser.

Unikke pyntepuder

Vi har unikke nysyet pyntpuder i forskellige mønstre og farver, en oplagt gaveidé.

Skulpturelle palmeoliestearinlys

Flere fine eksembler på farver og skulpturelle palmeoliestearinlys, som ikke oser og soder.